Broholmer

Racestandard

Oprindelsesland: Danmark (DK)


 

Anvendelse: Selskabshund, vagthund.


Klassifikation: FCI Gruppe 2 (Schnauzere, Pinschere, Molosser og Sennenhunde),

Sektion 2.1 (Molosserhunde af Mastiff-type).


Uden brugsprøve

 

Historie: Racen er kendt som type siden middelalderen, da den blandt andet blev anvendt til parforcejagt; senere mest brugt som vagthund på større gårde og slotte. I slutningen af det 19. århundrede blev racen renavlet og opformeret af grev Sehested til Broholm, hvorfra racen har sit navn. Efter 2. Verdenskrig uddøde racen næsten, men midt i 1970'erne begyndte en gruppe interesserede hundefolk – senere organiseret i ”Selskabet til rekonstruktion af Broholmerracen” – sammen med Dansk Kennel Klub at genopbygge racen.


Helhedsindtryk: En stor, rektangulær og kraftigt bygget hund af Mastiff-type, med rolige, kraftfulde bevægelser. Indtrykket domineres af den kraftige forpart: Stort og bredt hoved, svær hals med løst halsskind og et bredt, dybt bryst. Når hunden er i ro, bæres hovedet ludende, og halen føres sabelformet hængende. Under bevægelse bæres halen i højde med ryglinien. Når hunden er opmærksom eller opildnet, bæres hovedet højere, og halen løftes til over vandret.


Proportioner: Skalle og næseparti har samme længde.


Temperament: Rolig, godmodig, omgængelig og dog vagtsom. Skal optræde med stor selvsikkerhed.


Hoved: Forholdsvis stort og bredt og virker tungt.


Skalle : Bred og forholdsvis flad. Skallens overlinie er parallel med næseryggen og placeret lidt højere end denne.


Stop : Ikke for udtalt.


Næse : Kraftig og sort.


Næseparti : Massivt og virker ret kort på grund af det svære hoved. Over- og underkæbe er lige lange.


Læber : Hængende, dog ikke overdrevet.


Kæber: bid : Kraftige kæber med veludviklede kæbemuskler. Sakse- eller tangbid.


Øjne: Runde, ikke for store. Øjenfarve fra lyst til mørkt ravfarvet. Udtrykket bør udstråle ro og selvsikkerhed.


Ører: Middelstore, temmeligt højt ansatte. Bæres hængende ind til kinderne.


Hals: Meget kraftig og muskuløs, med løst halsskind, dog ikke overdrevet.


 

Krop:


Overlinie : Lige.


Manke : Kraftig og godt markeret.


Ryg : Forholdsvis lang.


Kryds : Middellangt og let faldende.


Bryst : Kraftigt og dybt, med veludviklet forbryst.


Hale: Forholdsvis lavt ansat, bred ved roden. Den bæres hængende og er uden fane eller frynser. Under bevægelse løftes halen til vandret, helst ikke højere. Den må aldrig bæres ind over ryggen eller oprullet.


Lemmer:


Forpart: Stærke, lige og kraftige forben med muskuløse overarme. Knoglernes længde og vinkler skal give mulighed for utvungen og jordvindende bevægelse i skridt og trav.


Overarm : Godt muskuløs.


Albuer : God tilslutning til kroppen.


Underarm : Lige og kraftfuld.


Mellemhånd : Ikke for lang.


Forpoter : Afrundede og sluttede.


Bagpart: Kraftige og muskuløse bagben med vinkler, der kan befordre et godt fraskub. Set bagfra er bagbenene lige og parallelle.


Overlår : Kraftigt og muskuløst.


Mellemfod : Ikke for lang.


Bagpoter : Sluttede og af samme længde som forpoterne.


Bevægelse: Rolig og ludende. Naturligt gangmønster er skridt og trav.


Hud: Velpigmenteret og tyk; generelt rigelig, især på halsen.


Pels:


Hårlag : Kort og tilliggende, med kraftig underuld.


Farve : Gul med sort maske. Rødgylden. Sort. Gerne med hvid brystplet, hvidt på poterne og med hvid halespids.


Størrelse: Skulderhøjde: Hanner ca 75 cm, vægt mellem 50 og 70 kg. Tæver ca 70 cm, vægt mellem 40 og 60 kg.


Fejl:


Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.


• Mangelfuld i masse, brystdybde og forbryst.

• For let og ædel i hoved og kropsbygning.

• Stop for markeret; for let næseparti; hængende mundvige.

• Ører for store eller for små. Rosenører.

• Halen for højt eller for lavt ansat. Halekrog eller haleknæk.

• Lang og blød mellemhånd/mellemfod. Spredte poter.

• Kohasethed.

• Bevægelsen for elegant.

• Frynser/faner på baglår og hale.


Diskvalificerende fejl:


• Kvadratisk bygning, udpræget mangelfuld substans.

• Næsen ikke sort.

• Overbid, underbid.

• Øjne af forskellig farve.

• Opretstående ører.

• Oprullet hale.

• Pelsen fejlfarvet eller langhåret.

• Nervøs, bidsk eller aggressiv.


Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

 

Dansk Kennel Klubs bemærkning:


Forhold, som påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.