Når du køber hvalp hos os, er den chipmærket, har fået ormekur og har været til dyrlægekontrol inden du får den med hjem. Hvalpen er selvfølgelig med DKK stamtavle.
Vi har en klar forventning om, at vores hvalpekøbere er medlemmer at Broholmerselskabet og at hvalpekøberne lader hunden gennemgå DKKs mentalbeskrivelse, får den HD og AD fotograferet og lader den gennemgå en eksteriørbeskrivelse.
Som en del af den pakke du får som hvalpekøber, er der blandt andet et års gratis medlemskab af Broholmerselskabet samt forudbetalt mentalbeskrivelse og eksteriørbeskrivelse. Der bliver desuden indbetalt et depositum til Broholmerselskabet, som kan tilbagebetales når hunden er mentalbeskrevet og har en kendt HD/AD status hos DKK.
Vores hvalpe er 100% stueopdræt og er derfor vant til de lyde m.v. der er i et hjem. Vi bestræber os på, at hvalpene har oplevet en masse inden de flytter, så der er lagt et godt fundament at bygge videre på i deres nye familie.
Hvis du vil købe en hvalp hos os, så er det et krav at du har været på besøg hos os inden, vi sælger ikke hvalpe via Facebook, telefon eller mail.
Vi forbeholder os ret til at afvise købere, hvis vi ikke mener vi kan finde en hvalp der passer.